Velkommen og tak for at du læser med!

Jeg hedder Hanne Bundgaard og står bag smaa-skridt.dk

Jeg tilbyder samtaleforløb til dig, der gerne vil blive fri af stress og mistrivsel, så du kan mærke mere glæde og tilfredshed i dit liv.

Alt forandring begynder med det første skridt. Jeg er af den klare overbevisning, at forandringen sker der, hvor vi begynder at gøre noget andet end det vi plejer. Og her gælder det, at selv de små skridt tæller - selv små skridt, kan give store forandringer.

Jeg møder dig præcis, hvor du er, og sammen tager vi de vigtige skridt, mod bedre trivsel og balance i din hverdag.

Hos mig er du velkommen med alt inklusiv ❤️

Hvordan arbejder jeg sammen med dig?

Jeg ved hvor sårbart og svært det kan være at række ud for at få hjælp. Derfor er mit største og vigtigste fokus, at du føler dig mødt, anerkendt og taget alvorlig i præcis det, der fylder for dig lige nu.

Kontakten mellem mennesker er i min optik af afgørende betydning for oplevelsen af mødet mellem 2 mennesker. Derfor ligger det mig meget på sinde at skabe en god og tillidsfuld kontakt.

Når vi er trygge, falder nervesystemet til ro og vi får mulighed for at være sårbare og i kontakt med det, der er svært og som vi ofte lukker helt af for.

Jeg er meget ydmyg overfor den historie, du kommer med. I et samtaleforløb hos mig, bruger vi tid på at forstå din historie, hvad den har betydet for dig og dit liv. Hvad betyder den for de valg, bevidst og ubevidst, som du træffer i dag?

Når først vi begynder at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør – så kan vi herefter begynde at finde nye strategier. Strategier som giver mere plads til hele dig – alt inklusiv.

Jeg er af den opfattelse, at krop og sind hænger helt uløseligt sammen. Vores kroppe er ikke blot passive beholdere, men dynamiske arkiver af minder og følelser. I et samtaleforløb hos mig, vil vi derfor helt naturligt være nysgerrige på din krops signaler og inddrage dem i samtalen. Ligesom vi også arbejder med at finde ro i kroppen.

Kontakt mig

smaa-skridt

Ollinghedevej 13, 6933 Kibæk, Danmark

+45 22 63 16 82

coachhannebundgaard@gmail.com

Coach Hanne Bundgaard

coachhannebundgaard@gmail.com